Posts Tagged ‘Mit almindelige liv’

Mit almindelige liv: Uge 13 – Selvforkælelse

Det er søndag og det er nok en gang blevet tid til den ugentlige fotoudfordring. Denne gang handler det om selvforkælelse.

Måske synes du ugens foto er lidt underligt? Det er det syn, der møder mig hver morgen i øjeblikket, når jeg står op. I hverdagen ville jeg nok ikke betegne dette syn for forkælelse, for Septemberbarnet ynder at starte dagen ganske tidligt – altid lige en time før min krop er klar. Alligevel har vores morgentimer en særlig følelse. Man får startet dagen stille og roligt, med lige dele grin og gråd. Nogle hyggelige og sjove minutter ved puslebordet efterfulgt af et forsøg på at få så meget morgenmad i barnets mund i stedet for alle andre steder. Det er ikke altid lige nemt, nogle har nemlig lært hende at puste.

Der er dog også de dage, hvor man vågner før barnet. Det sker sjællendt, men når det hænder, så er det ganske specielt. Hvis man er dygtig og meget stille kan man liste forbi hendes seng, lave sig en lækker kop kaffe og starte dagen helt alene, helt stille, helt enkelt. Hvis man ikke har mod på at liste forbi hende som var man ninja, så kan man også lige nå at tjekke nyheder, instagram eller facebook i sengen, eller bare ligge og nyde, at man kan lumre lidt under dynen før hun kræver vores opmærksomhed. Og for mig er det selvforkælelse. Dét der øjeblik, hvor man minder sig selv om at nyde hverdagen og alt, hvad den rummer.

English recap: It’s Sunday and therefore time for the weekly photo in my “Everyday photo challenge”. The theme is self-spoiling and for me, self-spoiling is remembering to enjoy all the facets of your everyday life, but especially those few minutes in the morning before the baby wakes up.

Mit almindelige liv: Uge 12 – Silhouette


En silhouette af den fineste jeg kender. Hun har de smukkeste ører ligesom sin far, omend de stritter en del. Hun har de fineste smilehuller, også fra sin far. Hun har hans firkantede ansigtsform. Hun har mine øjne. Hun smiler, er glad og nysgerrig, og så vil hun meget gerne frem i verden. Hun drømmer om at kravle rundt, så der går nok ikke længe før hun er alle vegne.

English recap: A silhouette of the finest, little human being I know.

Mit almindelige liv: Uge 11 – Mine sko


En kvindelast af kaliber. En klassikker måske lige næstefter tasker – eller måske de to ting er samme historie. Jeg indrømmer gerne, at jeg elsker begge dele, både sko og tasker og jeg har også en anseelig samling af begge dele. Denne søndag vil jeg dele nogle af mine yndlingssko med jer. Der er både de praktiske, de fine, de behagelige og de smarte af slagsen. Der er pangfarver, stille nuancer og sort. Der er åbne og lukkede, høje, lave, grove og delikate.

English recap: All women like them and so do I – shoes. Here are some of mine – yes I have more than I show you here – there are the pretty ones, the practical ones and the cozy ones. There’s those for summer and those for rainy days. And there’s those for dancing.

Mit almindelige liv: Uge 10 – Stueplanter

Jeg elsker frisk luft og natur, inde såvel som ude, og netop derfor er vores hjem indstalleret med flere grønne oaser. Stueplanter. Grønne øjebehageligheder. Forfriskere. Vi har primært planter, der kræver minimal med pleje og vand, for hos os skal det være nemt og gå lidt hurtigt, og derfor er jeg især glad for sukkulenter og voksplanter, og planter med den helt rigtige grønne farve på bladene.

I øjeblikket tæller vores samling en pilea og dens barn, en mini ananas, der eftersigende skulle hjælpe på snorken så den står i vores soveværelse, to gummitræer – et lille på badeværelset og et stort på gulvet i stuen, en hoya samt en masse sukkulenter jeg ikke kan de specifikke navne på. Foruden alt det andet, der har fået sneget sig ind gennem tiden. Fælles for dem alle er, at de er nemme at holde og ikke kræver vanding hver dag.

English recap: I love plants and nature both outside in “the wild” but also inside our home. Through time I’ve had quite a few plants, some made it other didn’t but the greens we have now are all low maintenance plants that don’t need water or fertilizer everyday.

Mit almindelige liv: Uge 9 – Oprigtige øjeblikke



Billeder af oprigtige øjeblikke, åbenhjertige, ærlige og upartiske stunder er klart mine favoritmotiver. Og så passer denne type fotos særligt godt sammen med min yndlingsaktivitet – people watching. Det kræver både en hurtig finger på udløseren på kameraet og en masse ventetid, for bedst som man sidder der, så kommer det dér øjeblik som er helt specielt. Eller når man tumler rundt på gulvet med Septemberbarnet eller fanger hende med en mine, der afslører, at hun er ude på ballade. Jeg elsker det!

English recap: This week it’s all about candid photos or outtakes. That special moment where you really feel the photo and it almost seems like you were there yourself.

Mit almindelige liv: Uge 8 – Hverdagsrod

Det her er sådan et rigtig mandags-indlæg. Et hjem, hvor der både bygges om, tørres tøj og leves. Og hvor der ikke blev ryddet op lige den dag dette billede blev taget. Men det er sådan vores hverdag også ser ud til tider – og det er helt fint.

Jeg har det egentlig helt okay med rod. Jeg ser det ikke rigtigt, lige indtil det er det eneste jeg kan fokusere på og så forvandles jeg til en oprydsningstornado uden lige. Så bliver der ordnet, sat i system, smidt ud og ryddet op til den helt store guldmedalje. Og hver gang det er sket og vores hjem er pletfrit, så sværger jeg til mig selv, at jeg skal blive bedre til hverdagsoprydningen, så det ikke tager en hel weekend at få orden på hjemmet. Men gang på gang falder jeg tilbage i den samme rille. Og så kører det ellers bare i ring. Men sådan er det nok bare når man bor to tingelskere under et tag?

English recap: Most days our home is a mess. And most days I don’t care, but then I turn into a decluttering tornado that organizes and clean all over the place. And then I swear that I will keep it clean and nice forever – but somehow it always ends up like on the photo and I don’t know how? It could be because both of us love things and have developed some kind of blind spot when it comes to clutter and mess?

Mit almindelige liv: Uge 7 – Barnedåb

Forsager du Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen? Ja. Tror du på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber? Ja. Tror du på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor herre? Ja. Tror du på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv? Ja. Vil du døbes på denne tro? Ja.

Et navn. Fem ja’er. Vand i håret og en velsignelse. Og en glædesdag uden lige. God mad og grin og hygge med venner og familie. Og ikke mindst en dag vi vil mindes for altid – vores første familiefest for Septemberbarnet. En fest, hvor vi inviterede alle de bedste til fejring af en anden end Mads eller jeg. Og det var virkelig rart, og stort, og smukt.

English recap: Photos from the Christening of our child some weeks back – It was the best of days and we celebrated with all of our favorite friends and family.

Mit almindelige liv: Uge 6 – Eftermiddagshygge

Godt naboskab – det er altså noget der vil noget! Vi har sådan et til flere af vores naboer og vi elsker det. I dag nød vi eftermiddagskaffen med nybagte boller og gulerodskage hos den ene nabo og vi gik først hjem da Septemberbarnet havde fået nok, hvis ikke det var sket havde vi nok siddet der endnu. Det bliver så godt til sommer når deres dreng og vores pige kan lege på græsplænen.

English recap: We had coffee and cale at our neighbors today. 

Mit almindelige liv: Uge 5 – Indholdet i min taske

Mortaske Indholdet i min taske

Der er både tilføjet og fjernet ting fra min taske fra jeg lavede lignede indlæg sidste år. Det er Septemberbarnet, der er skyld i det hele. Hun fylder, på alle måder, også i min taske.

Adgangskortet og nøglerne til arbejdet er pakket væk – de ligger og venter til juni, hvor min barsel ender og hverdagen igen begynder. I stedet for, er der nu tilføjet både, bleer, sutter og legetøj. Og så pakkes det hele i et nyt, morvenligt net jeg købte på lagersalg i sensommeren.

English recap: A year ago the content of my bag looked like this. Now, one year later, the content has changed a bit due to the September Child and her belongings.

Mit almindelige liv: Uge 4 – Morfar

Oldefars sidste flaske portvin

Der har været stilhed fra min side den sidste uge. Og det fortsætter formentlig en uges tid endnu. Jeg mindes og savner nemlig. Den forgangne uge har været et blanding af to poler; glæde og sorg. Septemberbarnet blev døbt i går og vi havde den mest fantastiske dag med familie og venner. Ugen bød desværre også på et dødsfald, da min morfar åndede ud for sidste gang og fandt fred. Sikke en kontrast. Derfor er vi lidt brugte og tyndslidte i de her dage. Dog ville jeg ikke glemme min lille fotoudfordring, for min hverdag og mit almindelige liv kan jo pludselig byde på både sorg og glæde.

Morfar, jeg savner dig, men jeg glædes over, at du fandt fred og ikke mindst, at du nåede at hilse på dit oldebarn. Og nu mindes jeg dig ved at tænke på alle de gode stunder vi havde sammen. Om hvordan jeg var bange for dig som helt lille, med dit sorte overskæg og dine buskede øjenbryn. Om, hvordan din arbejdsmappe altid stod der i hjørnet lige inden døren ind til mormors køkken. Om, hvordan vi cyklede gennem troldeskoven og ned til stranden i jeres sommerhus. Om, hvordan vi lavede bål, spillede badminton, satte telt op og fodrede rævene med rester fra aftensmaden. Om, hvordan vi så tøndeslagning på hest og samlede stumperne af tønden til fine kunstværker. Om, hvordan dit værksted var arrangeret i den fineste orden og vinflaskerne lå på reolerne. Om, hvordan du nussede mine fødder foran pejsen inden vi skulle sove. Om, hvordan vi bagte pandekager og smagte på dem undervejs. Om, hvordan du altid havde en masse historier at fortælle når vi var på tur. Om, hvordan du fortalte og fortalte til dine lysbilleder fra jeres ferier i Norge og i Grønland. Om, hvordan du altid var hundrede år om at tage et billede og man altid skulle stå med ansigten mod solen. Om, hvordan vi udvalgte de bedste flødeskumskager hos bageren og altid var klar på en dessert, eller to. Tak for en fantastisk barndom og nogle fantastiske stunder de sidste 28 år.

1 2