Posts Tagged ‘Mit almindelige liv’

Mit almindelige liv: Uge 5 – Hvad min taske gemmer

Min blog har opført sig mærkeligt – jeg har hverken kunne logge ind, skrive indlæg eller planlægge udgivelser – derfor er dette mit faste søndagsindlæg blevet til et tirsdagsindlæg i stedet. Nu virker bloggen igen!

Min taskes indhold Hvad jeg har i min taske

Men hvad gemmer der sig så i min taske? For tiden bruger jeg især denne bumbag fra Maanii for Adax, men også en anden lækker skuldertaske fra Liebeskind Berlin. Udover selve tasken har jeg som regel pung, mobil, headset, adgangskort til arbejdet og nøgler til samme sted. En håndcreme og læbepomade og mine briller. Egentlig ganske kedeligt, men nok så hverdagsrelevant.

Til næste uge er emnet: Silhouette. Jeg tror det bliver ganske sjovt og et emne med stor variation.

English recap: For some unknown reason I have had trouble with entering my blog page and therefore this post that normally would be posted on a sunday became a Tuesday thing instead.

Mit almindelige liv: Uge 4 – Eftermiddagshygge

Fjerde søndag i træk – nu må denne min lille fotoføljeton vidst være blevet en tradition. I hvert fald synes jeg det er sjovt at lave netop denne type indlæg om søndagen og mindst ligeså sjovt at fare rundt med mit kamera i ugens løb og finde øjeblikke, der passer under ugens tema.

FastelavnsbolleBolle med nutella

En varm kop the

Eftermiddagsvejr

Frugtsalat og instagram

Som jeg havde forudset, var eftermiddagshygge ikke svært – jeg elsker det og nyder at sætte mig en times tid alene når jeg kommer hjem fra arbejdet. Gerne med en kop kaffe eller the, en god bog eller et afsnit af en tv-serie på netflix. Jeg ynder også at bruge noget tid på både instagram og pinterest og lige få koblet fra.

Til næste uge er temaet; hvad min taske gemmer – umiddelbart et forunderligt emne, men jeg tænker det vil være noget så sjovt at se, hvad jeg slæbte med mig rundt om nogle år.

English recap: This weeks theme was an easy one for me as I really enjoy spending time for my self in the afternoon reading, watching an episode of one of my favorite series on netflix or just drinking af good cup of coffee or tea.

Mit almindelige liv: Uge 3 – Natur

Jeg er ramt af søndagen – jeg synes virkelig jeg er træt og er netop vågnet fra en dejlig middagslur (hvilket var en af mine guilty pleasures fra sidste uge). Denne uge var temaet natur og vejret kom jo til at vise sig fra sin flotteste side med snevejr og kulde, og tøvejr godt nok, så ugens billeder afspejler begge dele.

Sne i Munke Mose Årets snemand Klar himmel Tøvejr Tøvejr

Denne gang har jeg haft taget billederne både med min telefon og med spejlrefleks. Det rigtige kamera tager klart de bedste billeder, men telefonen har man altid ved hånden, så den måtte i brug, da vi i går gik en tur i Munke Mose og fandt Snemand Frost. I morges vågnede jeg til en skøn udsigt fra soveværelset og i formiddags var jeg lige ude og tage de sidste billeder af sneen inden den helt forsvandt.

Til næste uge er temaet Eftermiddagshygge. Jeg tænker jeg får det nemt med den her eftersom jeg anser eftermiddagshygge som min specialitet.

English recap: We’ve had both snow, cold and thaw this weekend and I’ve tried to capture it the best way with the camera. Nest week the theme is afternoon “hygge”. Hygge is a danish thing that best gets translated into cosiness and comfort.

Mit almindelige liv: Uge 2 – Guilty Pleasure

Jeg håber I nyder jeres weekend. Og med søndag er det blevet tid til at vise Jer billederne for uge 2 i min udfordring. Ugens tema var guilty pleasure og manner hvor jeg fandt det svært! Jeg har mange guilty pleasures vil jeg mene, men at fotografere dem er en anden sag.

Sushi Rolige søndage

Jeg var på arbejde i går efterfulgt af venindehygge om aftenen som resulterede i sushi fra yndlingsstedet, bragt ud, for vi gad ikke hente det selv. Og jeg anser i særdeleshed god mad, venindehygge og godt selskab som min guilty pleasure. Jeg kan aldrig få nok af det! Noget andet jeg heller ikke kan få nok af er eftermiddagslurer. Det er simpelthen så rart at give sig selv lov til en powernap på en halv time.

Til næste uge er temaet Natur – ganske vidst er januar måned ikke den måned jeg forbinder med natur, for alt ligger ligesom brak, men det kan også have sin skønhed.

English recap: This week the theme was guilty pleasures and I hadn’t thought it would be so difficult, but it sure was. I have a lot of guilty pleasures, but photographing them is hard! Un Saturday I ended up having sushi with a friend (eating and having good company at the same time is my thing!) and today I even got a power nap which is yet another one of my guilty pleasures. Next week the theme is Nature.

1 2 3